Circle of life – McMurphy's Place

Circle of life

“Var der no’et? Har du et problem?”. Den vender vi lige tilbage til. 😇

Jeg har før skrevet om den lille skovsø der ligger i skoven i nærheden af hvor jeg bor. Den er skabt naturligt for mange år siden men i flere år var den nærmeste helt uden nogen former for liv. Men så for omkring 6 år siden begyndte forskellige dyr og insekter at dukke op. Det startede med at jeg så og fotograferede en salamander svømme rundt i vandet og i løbet af et par år dukkede der flere og fler forskellige dyr op. Jeg husker første gang jeg fotograferede en guldsmed ved breden af søen. Det var fantastisk at opleve. Og siden er det gået stærkt. Guldsmede, sommerfugle, haletudser, salamander, frøer, ænder, hejre og meget mere, er nu en fast del af søen.

Og så, i år 2023, fandt et blishøne par vej til og indtog søen. Jeg fulgte dem imens de byggede rede og oplevede hvordan de vogtede “deres” territorium med stor iver og agressivetet.

Her er Fader Blis ved at jage et par ænder væk.😊(Klik for større billede)

Når jeg kom gående langs breden kom Blisfar helt hen til mig. Ofte var han ikke mere end en halv meter fra mig, og han stirrede olmt og meget intimiderende på mig, som om han ville sige.. “Var der no’et? Har du et problem?😊”. Han var ikke agreessiv men som skrevet prøvede han ihærdigt på at skræmme mig væk.. 😊

Jeg gik som regel væk for at vise at jeg ikke udgjorde en trussel imod hverken ham eller Blismor og reden. Jeg ved ikke om blishøns tænker sådan men jeg hygger mig ved tanken om at han tænkte.. “HA. Det der store mærkelige væsen blev sgu bange for mig”😝

Var der noget? Har du et problem? 😝

Og alt deres hårde slid med redebygning og forsvar af deres revir lykkedes. En dag da jeg (igen) kom forbi var der kommet små Blislinger. Seks stykker fik jeg talt. ❤️‍ Nu var der ikke mere agressivitet eller intimidering. Nu var der bare ømhed og omsorg for de nye små. Selvfølgelig var begge voksne Blisser på vagt men ikke mere end at jeg sagtens kunne komme helt ned til breden og nyde synet af den lille nye familie der hyggede sig i vandet. Jeg tror egentlig at de havde vænnet sig til mig. Jeg sad i næsten en time og fulgte dem imens de voksne tydeligt prøvede at lære ungerne at finde føde, og at søge skjul hvis en fare nærmede sig..

Næsten nyudklækket Blisling ❤️‍

Men så, næste gang jeg kom forbi, var de væk. Der var ikke engang gået en uge siden jeg oplevede at ungerne var født og jeg fortograferede den lille familie. Det undrede mig faktisk en hel del. Jeg gik hen til reden men den var tom. Ingen Blismor eller Blisfar, ingen Blislinger men bare tomhed. Det var lidt vemodigt for jeg havde håbet at jeg kunne følge dem i mindst et par uger. Men søen var helt tom.. 🤔 jeg syntes det var mærkeligt at de, kun små 10 dage after at ungerne var født, havde forladt søen. Jeg ved ikke ret meget om fugle eller blishøns men jeg havde en forventning om at det ville tage mere end 10 dage at gøre ungerne flyveklar. Jeg besluttede at gå hele vejen rundt om søen. Det er ret besværligt og jeg er nød til at gå igennem et lille område hvor der er en slags mose. Det er ikke farligt men man er næsten sikker på at få våde sokker og sko. 😝 Og der fik jeg så, desværre, en mulig forklaring. En død Blishøne.. 😥

En død Blishøne. 😥

Om det var en ræv en kat eller noget helt andet ved jeg af gode grunde ikke men sikkert er det at den lille familie er blevet angrebet. Jeg håber sådan at en af de voksne OG ungerne er sluppet væk men chancen er sikkert lille.

Jeg elsker naturen og al dens mangfoldighed men indimellem glemmer jeg at den også kan være ond og brutal. Jeg trøster mig ved tanken om at en ræv har fundet føde og derved har været i stand til at opfostre SINE unger. Men havde gerne set at familien Blis havde overlevet. 😥 På trods af det sørgelige i denne historie elsker jeg fandme den danske natur! Den er HELT sikkert værd at kæmpe for.. ❤️‍